Digital Content & E-mail Marketing Specialist
Er du en erfaren digital profil, der formår skabe spændende og sælgende content til de digitale kanaler? Så er det måske dig Airshoppen Travel Retail søger!
Er du en erfaren digital profil, der formår skabe spændende og sælgende content til de digitale kanaler - og eksekvere det strategisk? Og er du analytisk og har en god kommerciel forståelse, primært inden for e-mail marketing, så har vi den rette stilling til dig i Airshoppen Travel Retail.
Om stillingen
Da vi er på en spændende rejse mod at arbejde datadrevent i Nordens største taxfree shop, Airshoppen.com, vil du være med til at forme denne nye rolle over de næste måneder og år.
Du får en vigtig rolle i marketingteamet, hvor du bliver medansvarlig for content og udsendelsen af vores personaliserede e-mail flows i vores nye marketing automation platform, Bloomreach. Content arbejdet udføres under vejledning af vores Art Director Lead og branding strategi, men det forventes, at du i en vis grad selv kan eksekvere i f.eks. Photoshop.
Vores marketing automation flows spænder over flere kanaler som f.eks. SoMe, Google Ads og Apps. E-mails er dog vores vigtigste kanal og du vil få en kommerciel rolle, hvor du optimerer salget gennem forskellige initiativer som du driver og koordinerer i samarbejde med din manager og resten af teamet. Du udfylder hurtigt rollen som specialisten og har bl.a. helt styr på hvordan vi kan forbedre open rates, click rates samt konverteringsrater igennem f.eks. AI værktøjer og A/B splittests, som gennemføres i platformen.
Dine opgaver vil blandt andet bestå i:
- Ansvarlig for udvikling, planlægning og drift af content til personaliserede kampagner i de digitale kanaler i tæt samarbejde e-commerce, marketing og indkøbsteamet
- Skabe, analysere og optimere marketing automation flows i samarbejde med Customer Journey Manager
- Optimering af marketing automation processer
- Skrive tekster og subject lines til inspirerende og sælgende e-mails samt koordination af oversættelse til alle de skandinaviske sprog
Hvem søger vi
Vi ønsker, at du opfylder følgende:
- + 5 års erfaring med e-mail flows, marketing automation og optimering af disse
- Akademisk baggrund som Cand. Merc. eller en lignende relevant uddannelse
- Har kommerciel forståelse og gerne erfaring med digitale kampagner og personalisering
- Har teknisk forståelse og sætter dig hurtigt ind i nye systemer og udfordrer deres muligheder
- Erfaring med at skabe fængende og sælgende content
- Erfaring med copywriting og det at skrive inspirerende tekster og subject lines
- Kendskab til og kan begå dig i Adobe pakken (primært Photoshop)
- Du er flydende i dansk, eller et andet nordisk sprog, samt engelsk
For at få succes i din rolle besidder du en god portion nysgerrighed, gå-på-mod og vedholdenhed og du er ikke bleg for at tage en udfordring op.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en god arbejdsplads i et team, hvor vi er på en spændende rejse og har store ambitioner for vores digitale fremtid. Vi har travlt - men aldrig for travlt til at have det sjovt og holde humøret højt.
Hverdagen er varieret og med fart over feltet, hvor vidensdeling og samarbejde er i højsædet – dette på et nordisk plan, da vi arbejder på tværs af de nordiske lande for at sikre de bedste uger på året for vores kunder i alle lande. Vi elsker vores arbejde og glæder os til at byde dig velkommen på vores rejse i Airshoppen Travel Retail.
Som ansat i Airshoppen Travel Retail og i Nordens største rejsegruppe, Nordic Leisure Travel Group, tilbyder vi dig en attraktiv medarbejderpakke med god løn, fri telefon, mulighed for hjemmearbejde, sundhedsforsikring, kantineordning og ikke mindst særledes attraktive priser på charterrejser for hele familien. Vores kontor ligger i Københavns Lufthavn Syd i Dragør med gratis parkering og busmuligheder lige uden for døren.
Øvrigt
Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler, så søg gerne hurtigst muligt.
Start: Efter aftale, men gerne hurtigst muligt.
Kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing Activation Manager, Camilla Jacobsen på caj@airshoppen.com.
Da du skal have adgang til lufthavnens område, er det en forudsætning, at du gennemgår et udvidet baggrundscheck og kan opretholde denne godkendelse hos Politiet i Danmark.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Nordic Leisure Travel Group er den markedsledende rejseoperatør i Norden og sælger mere end 1,5 millioner rejser i løbet af et år. Koncernen består af rejseselskaberne Spies, Ving, Globetrotter og Tjäreborg samt flyselskabet Sunclass Airlines, hotelselskabet Hotels & Resorts (inkl. Sunwing Family Resorts, Ocean Beach Club og Sunprime Hotels) samt retail divisionen, Airshoppen Travel Retail.
Airshoppen Travel Retail leverer inflight services og tilbyder tax-free varer til over 5 millioner rejsende årligt igennem webshoppen Airshoppen.com. Kunderne er flere nordiske flyselskaber.
Airshoppen Travel Retail divisionen har hovedkontor i Københavns Lufthavn og har logistikcenter i Landskrona i Sverige.
Digital Content & E-mail Marketing Specialist
Er du en erfaren digital profil, der formår skabe spændende og sælgende content til de digitale kanaler? Så er det måske dig Airshoppen Travel Retail søger!
Loading application form